Verdensmesterskaberne i de fire ridesportsdiscipliner springning, dressur, para dressur og voltigering afholdes i Herning d. 6. – 14. august 2022.

ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022 finder sted på MCH’s faciliteter: MCH Arena (‘Stutteri Ask Stadium’ under arrangementet), Jyske Bank Boxen, Messecentret og de omkringliggende udendørsarealer.

Verdensmesterskaberne i 2022 bliver et af de største internationale sportsevents nogensinde afholdt på dansk jord, og vil byde omkring 550 atleter fra mindst 65 nationer velkommen i Danmark. Der forventes op til 200.000 besøgende til arrangementet, hvoraf cirka 40% af gæsterne kommer fra udlandet.

VIP oplevelse til VM i ridning

EquiLink Lounge, som findes på 1. sal i hovedbygningen på Stutteri Ask Stadium, er indrettet med lækre lounge områder, her tilbydes de helt rigtige rammer for jeres ophold under verdensmesterskaberne.

Fra EquiLink Lounge er der nem adgang til Stutteri Ask Stadium, hvor der er reserveret faste pladser til gæster i EquiLink Lounge.

Under arrangementet vil der være lækker mad og drikkevare inkluderet. Alle menuer bliver serveret som buffet af MCH´s fantastiske køkken. Herudover vil der i åbningstiderne være fri bar i husets vine, øl og vand.

Ønskes der ekstra tilkøb, som champagne, cocktails mv., kan dette købes i baren i EquiLink Lounge.

Udover adgang til EquiLink Lounge, er der også adgang til nummererede pladser på Stutteri Ask Stadium, hvor verdenseliten dyster om medaljerne. 

Yderligere vil der være fri adgang til Herning2022 EquiPark med stort messeområde, ECCO Square, scener med side-events, musik m.m., Samt adgang til Jyske Bank Boxen & BB Horse Arena, det bæredygtige område, restaurant, bar & natklub med DJ & Live musik.

Her er der rig mulighed for at få netværket, og for at få en oplevelse udover det sædvanlige, når VM i ridning for første gang afholdes på dansk jord – og så endda til en fantastisk pris. 

EquiLink Lounge er åben fra kl. 12:00 – 22:00.

Inden kl. 12:00 har man adgang til resten af pladsen og efter kl. 21:00 fortsætter festen i natklubben, hvortil EquiLink lounge gæster har fri adgang.

Dagen indeholder:

  • Velkomst + velkomstdrink
  • Frokostbuffet
  • Kaffe & kage
  • Aftenbuffet
  • Fri bar i EquiLink Lounge (vin, øl og vand)
  • Fast plads på Stutteri Ask Stadium (individuel- & hold kvalifikation konkurrence)
  • Adgang til Jyske Bank Boxen (diverse sport)
  • Adgang til BB Horse Arena (verdensmesterskaberne i Paradressur)
  • Adgang til Herning2022 EquiPark (messe, side-events m.m.)

Pris per person for EquiLink medlemmer d. 11. august:
1.200 DKK ex. moms.

(Normalpris for ikke medlemmer, 1900 kr. ex. Moms) 

Sidste dato for tilmelding er d. 1. juli.

Dato

11. august 2022
kl. 12.00

Sted

Herning2022
Kaj Zartows Vej 5, 7400 Herning

Tilmelding

Tilmeld her