Sæsonafslutning d. 26. november 2021

Herning2022 & Jan Gintberg
– sæt et kæmpe kryds!

Til dette års sæsonafslutning byder vi jer med til en spændende dag i ridesportens tegn, når I får lov at opleve planlægningen af VM Herning 2022 – helt tæt på!

Der er i skrivende stund kun 10 måneder til, at Danmark for første gang nogensinde skal være vært for et Verdensmesterskab i ridesport – og nu har I muligheden for at få et unikt indblik i forberedelserne af arrangementet!

Vi starter dagen ud på MCH Stadion, hvor vi mødes kl. 12.30 til en dejlig frokost. Herefter vil I få præsenteret hele Herning2022 setuppet, samt blive vist rundt på den kommende eventplads. Altså en spændende mulighed for at blive sat ind i den store opsætning og komme ind bag kulissen i planlægningen.

Efter dette kører vi alle ind til Herning City Hotel, hvor der vil være tid til at klæde om og checke ind på hotellet.

I kan allerede nu booke værelser, ved at skrive til info@herningcityhotel.dk.
Her skal I huske at skrive reservationskoden: 020735, som giver jer:

– Enkeltværelse til 795,- inkl. morgenmad.
– Dobbeltværelse til 995,- inkl. morgenmad.

Hotellet ligger tæt på MCH Herning Kongrescenter, som er stedet hvor vi skal mødes kl. 17.00 til middag. Når vi har nydt middagen, skal vi alle ind og se Jan Gintberg’s nye show “Død eller leende” og herefter er der booket bord på Fox and Hounds, hvor vi alle kan fortsætte til langt ud på aftenen – eller natten!

*Giv gerne besked, hvis du har allergier eller andre behov, som vi skal tage hensyn til på dagen.

Program

Kl. 12:30 – 13.00     Ankomst til MCH Stadion inkl. frokost 
Kl. 13.00 – 14:30     Præsentation af Herning2022 
Kl. 14:30 – 15:30     Rundvisning af Herning2022’s kommende eventplads
Kl. 15:30 – 16:15     Kaffe/the og eftermiddagskage, samt networking
Kl. 16:15 – 16:45     Afgang mod Herning City Hotel inkl. check-in 
Kl. 16.45 – 17:00     Fælles afgang mod MCH Kongresscenter
Kl. 17:00 – 19.00     Middag i MCH Kongresscenter 
Kl. 19.00 – 20.30    Jan Gintberg “Død eller Leende” 
Kl. 21:00 – ?            Bord på Fox and Hounds i Herning

*Der tages forbehold for ændringer

Grundet deadline på reservation af billetter i MCH Kongresscenter, skal vi bede alle om senest at melde til fredag d. 8. oktober. 

Dato

26. november 2021

Sted

MCH Arena
Kaj Zartows Vej 5
7400 Herning