”Man kan jo ikke bare starte…” siger Lene Bonde Georgi, som indledende kommentar til, hvordan hun realiserede drømmen om at blive selvstændig agent. Lene Bonde Georgi, driver i dag virksomheden LBG, som er agent for flere anerkendte mærker indenfor hestesporten. Lenes baggrund og uddannelse, er præget af lysten til at formidle og sælge. Vejen fra Materialist, som Lene oprindeligt er uddannet som, til selvstændig bærer præg af noget, af det som Lene selv italesætter, hun brænder for; Livet på vejen.

”Ideen til at blive selvstændig, kom for alvor da jeg arbejdede i Blue Hors’s butik i Vejle. Det var her, jeg fik lysten til at starte mit eget” forklarer Lene, men som sagt af Lene selv, så starter man jo ikke bare. Og derfor brugte Lene Bonde Georgi, også en årrække på at skabe de rette rammer og erfaringer, for den virksomhed hun driver i dag. ”Det var vigtigt for mig, at være agent for de rette virksomheder. Hvis jeg tog på Spoga-messen, fik jeg rigtig mange tilbudt. Men det handler ikke kun om produkterne, men også samarbejdet med virksomheden” understreger Lene. Hun lægger særlig vægt på, at de virksomheder, hun samarbejder med er nøje udvalgt. Ikke blot på produkter, men også på det samarbejde, der lægger bag det gode salg, og den gode service til kunderne.

Fokus på produkterne

I dag er LBG agent for Montar, Bucas og Kentucky Horseware. ”Jeg synes, at jeg har en rigtig god platform, med disse produkter” understreger Lene. Bucas, som primært er dækkener, er baseret på meget teknisk viden om dækkener, funktionalitet og hestens behov. Bucas, er for mange et velkendt mærke indenfor ridesporten, men har dog stadig stor fokus på udvikling og fornyelse, understreger Lene.

Montar, er ridebukser, ridestøvler og andet ridetøj, med fokus på mode. Derfor laves der også fire kollektioner om året, sammen med nogle basis kollektioner. ”Der er ikke langt fra tanke til handling i det firma” fortæller Lene Bonde Georgi, og understreger at samarbejdet har en lidt anderledes vinkel, da ejerne af Montar, Birgitte og Morten Hegelund, ikke oprindeligt kommer fra heste-branchen. Det er en spændende virksomhed at arbejde med, og Lene Bonde Georgi, fortæller at de har nogle gode sparringer, hvor deres forskellige indgangsvinkler tilsammen bliver en force. Virksomheden er også netop indstillet til Gazelle Prisen.

Kentucky Horseware, er udstyr til heste, med stor fokus på hestens comfort. Det er det nyeste mærke, som LBG er agent for. Ligeledes er der lagt særlig meget vægt på materiale valg, og i det hele taget er det yderst gennemtænkte produkter. Produkterne er spændende, og seriøsiteten i virksomheden gør det til et spændende partnerskab. Virksomhedens ejer er fra tekstil-branchen, hvilket giver en udpræget forståelse for materialevalg.

Inspiration og nye vinkler

Lene Bonde Georgi, er et af de nyeste medlemmer i EquiLink, og Lene forklarer lidt om hendes forventninger til EquiLink. Lene Bonde Georgi, kom ind i EquiLink på opfordring af et andet medlem, og første foredrag, som hun deltog i, gjorde et stort indtryk på Lene, men har også givet forhåbninger for fremtidige muligheder som medlem af EquiLink.

”En af mine forhåbninger ved at være medlem af Equilink, er at kunne få noget inspiration fra andre i branchen. Man kan let gro lidt fast i sine egne vaner. Jeg synes det er nogle relevante foredrag, som jeg kan bruge. Nogle ting ved man jo godt i forvejen, men det er rart at få det at vide på en anden måde og få andre vinkler på tingene” slutter Lene Bonde Georgi af.

 

lbgbillede