Torsdag d. 9. februar 2016 kl. 14.30-22.30

Foredrag med efterfølgende “happening” & middag. Hos Timm Vladimirs Køkken, Valby

11949486-eva-sachse

Kunderne flytter sig hurtigere end nogensinde – flytter du med? v/ Eva Sachse, Social Selling Company

Den moderne beslutningstager er blevet digital superbruger og tager nu i snit 60 procent af købsprocessen selv, blandet andet gennem brugen af LinkedIn og Google. Dermed er kundernes købsproces anno 2017 under stor og hastig forandring, og vi kan som virksomhed ikke længere nå igennem til kunderne på samme måde som tidligere.

Eva Sachse fra Social Selling Company vil inspirere og dele konkret viden med os om, hvordan vi i dag kan anvendes blandt andet LinkedIn som et moderne salgs- og relationsværktøj til at markedsføre vores virksomheder overfor såvel eksisterende som nye kunder. Hun giver samtidigt sit bud på, hvorfor at virksomhederne er tvunget til at accelerere indsatserne når det gælder de digitale platforme – både for overhovedet at nå ud til influenter og beslutningstagere, men også for at kunne tiltrække fremtidens talenter.

Altsammen sker det i et levende sprog, der er til at forstå og som er meget konkret i forhold til, hvad vi kan gøre i vores virksomhed.

Hent program for dagen (PDF)

Glæd jer til en uforglemmelig eftermiddag og aften hos en af Københavns absolut mest attraktive madsteder og kursusvirksomheder – Timm Vladimirs Køkken. Stedet er en moderne gastronomisk kursusvirksomhed i bydelen Valby i København. Her skal der dystes på ægte Masterchef maner sammen med teamet af professionelle undervisere. Der bliver også lejlighed til høre mere om rejsen til hjemmebrygget øl, og smage på køkkenets nye hjemmebryg. Vi afslutter naturligvis med en god middag.