VIP’en er bygget, banerne er harvet og tribunerne står lige straks færdig. Det er lige om snart det går løs med et brag af et internationalt spring og dressurstævne i absolut topklasse. Alle arbejder på højtryk, så alt er klart, når nordens nye internationale ridestævne slår dørerne op for første gang d. 1. Juni 2017.

Alle sejl er sat til for at skabe de absolut allerbedste rammer, når der i pinsen i Uggerhalne d. 1.-5. Juni 2017 inviteres til spring og dressur i verdensklasse, stort familie- og børneområde med tivoli, koncert med nogle af Danmarks største kunstnere, et stort udstillingsareal med 45 stande, auktion over lækre føl, samt fremvisning af Helgstrand hingstene. – 500 heste og 300 ryttere fra hele 20 nationer  kan opleves i aktion de 5 dage stævnet forløber, og vi forventer cirka 15.000 besøgende, fortæller Show Director Jens Trabjerg.

Fokus på familie og børn

Lørdag afholdes den store familie- og børnedag. Dagen igennem vil der være aktiviteter for børn. Her kan du blandt andet opleve børnekoncert, møde maskotten ”Donkey”, se kaninhop eller klappe dyrene i Mini Zoo fra FarmFun. Skærmbillede 2017-05-18 kl. 10.26.13

Hele dagen igennem er der aktiviteter for hele familien. Lørdag aften kan du opleve Nordic International Sales. Auktionen indeholder 20-25 dressurbetonede føl i topkvalitet, blandt andet kan du se og købe føl fra det tyske Westphalen Verband.

Underholdning i topklasse

Til Equitour har de ikke alene mulighed for at møde og se ridesportens superstjerner, søndag aften afholdes den store EquiOnTour koncert, som byder på blandt andet Medina, Gulddreng, Phlake og Page Four. EquiOnTour afholdes på en kæmpe scene bygget på springbanen. Når koncerten er slut inviteres alle indenfor til afterparty i den store 2 etagers VIP Lounge. Mandag d. 5. Juni kan du få en oplevelse ud over det sædvanlige, når Helgstrand Dressage i samarbejde med Equitoir afholder et exceptionelt hingsteshow. Her fremvises både nye og lidt ældre hingste, mens Andreas Helgstrand vil kommentere fra sidelinjen. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at se, hvilken hingst, du skal vælge eller måske blot at se, hvilke hingste, der vil præge avlen i fremtiden. Se meget mere om stævnet på Equitour.dk