Verdens største indendørs arrangement for islændere, World Toelt, afholdes i Danmark. Arrangementet består af et stævne samt en messe – det kan beskrives som en social-event for islænder folket. World Toelt afholdes på samme tid hvert år. I 2017 er det den 10.-11. februar i Arena Fyn.

Når fællesnævneren er islændere

Det er til World Toelt folk samles, og taler med venner og bekendte som har samme interesse nemlig islænderne. Dette har skabt en spændende platform for branchefolk, hvor det er muligt at styrke sit brand, og skabe en god kontakt med dette segment. Bo Hansen, arrangør, oplyser at ca. 95% af de besøgende er islænderfolk. Og typisk kvinder mellem 30-50 år.
World Toelt ligger på et tidspunkt af året, hvor der ikke sker så meget indenfor islænder sporten. Derfor er det et ideelt og populært sted, at mødes om den fælles interesse.

Spændende udvikling i sporten

”Hestene bliver dyrere og folk bruger generelt flere penge på sporten end de sidste 15 år”, fortæller Bo Hansen. Han fortæller også, at World Toelt ligeledes er med til at vise den seriøse side af islænder sporten.

For dem som har interesse i segmentet islænder ryttere, er denne tendens bestemt vigtig at notere. Hvis sporten er inde i en sådan udvikling, vil der givetvis være nogle spændende muligheder. Her er et arrangement som World Toelt netop ideelt, fordi det er her man samlet kan møde dem som er interesseret i sporten. Grundet volumen af internationale ryttere og besøgende (som beskrevet yderligere nedenfor, red.), er det også en oplagt mulighed for at nå udover Danmarks grænser.

Besøg fra udlandet

World Toelt besøges primært af danskere, men det vurderes alligevel at ca. 20% af de besøgende kommer fra udlandet, det er primært fra lande som; Sverige, Tyskland, Norge, Holland og Island. Ligeledes kommer der topryttere fra forskellige dele af verden. I 2016 blev der sat besøgsrekord, men Bo Hansen, kan fortælle at der på nuværende tidspunkt allerede er solgt 300 flere billetter end samme tid sidste år. Det tyder altså på, at rekorden fra 2016 bliver udfordret. World Toelt kan i 2017 fejre 10 års jubilæum. Kvaliteten er ekstremt høj blandt de deltagende ekvipager. Således er der hvert år 3-4 verdensmestre til start ved stævnet.

Attraktivt stævne for rytterne!

World Toelt er yderst attraktivt for rytterne, og to af klasserne er så populære, at klasserne bliver fyldt op på blot halvandet døgn efter de er frigivet for tilmelding. Der gives også Wild Cards ud, som giver flere ryttere mulighed for at deltage. Det betyder der er en spændende diversitet mellem rytterne, som dog alle rangerer mellem de bedste indenfor sporten.
I 2017 vil der blandt også blive lavet afkoms-fremvisning med nogle top hingste. Bo Hansen fortæller, at det er at af højdepunkterne, som publikum kan glæde sig til.