Driften af HesteMagasinet er overtaget af Equi Medier ApS, og samtidig er samarbejdet med salgsportalen Everhorse blevet udvidet.

”Everhorse og HesteMagasinet har samarbejdet i mange år, og nu er vi i gang med at udnytte de synergier, der er mellem de to virksomheder.
I første omgang betyder det, at vi etablerer et fælles annoncesalg, så den samlede trafik på hjemmesiderne kan udnyttes bedre til at øge omsætningen sammen med annoncerne i magasinet,” siger Chefredaktør Thomas Bisgaard, som samtidig lover, at der er flere samarbejder på vej.

”Sammen med Everhorse er der flere oplagte samarbejdsmuligheder, men det er der også med flere aktører i branchen. Det væsentligste er, at vi vil stå stærkere og skabe endnu større værdi for vores annonce kunder.”