Hooves er en ny app, som har til formål at gøre samarbejdet mellem hesteejere og ryttere nemmere. Derudover kan app’en være med til at sikre begge parter i tilfælde af uheld. Hooves vision er, udover at gøre hverdagen nemmere for hesteejere og ryttere, også at styrke og tilgængeliggøre samarbejdet om en hest.

Hvad er Hooves?

Hooves tror på, at der er et perfekt match for alle ryttere og hesteejere – det handler bare om at de kan finde hinanden. Selvom man måske ikke har overvejet en part, kan det være en god løsning og hjælp i hverdagen for en hesteejer. Ved at lave et fællesskab, hvor man kan dele erfaringer og viden, vil Hooves være med til at gøre det nemmere for hesteejere og ryttere at komme i kontakt med hinanden. Samt nedbryde eventuelle barrierer og fordomme omkring det at have en part på sin hest.

App’en har tre grundfunktioner: Search, Manage og Insure. I Search kan brugerne kigge efter potentielle heste eller ryttere, alt efter hvilket behov man har. Profilerne kan vises enten som en liste eller på et kort. Derudover kan man søge og sortere efter niveau, geografi o.s.v.

Manage, er til at facilitere den daglige kommunikation, og planlægning mellem hesteejer og rytter. Der er blandt andet en kalenderfunktion, en træningsdagbog samt man kan dele informationer. og lave en liste med opgavefordelingen. Derudover har Hooves lavet et partnerskab med TRYG forsikring under funktionen Insure, med det formål at lave et helt nyt produkt indenfor forsikring. Denne forsikring dækker hesten, rytteren og udstyr i den periode man har part på hesten.

Hvem star bag app’en?

Grundlæggerne af Hooves er Suvi Kaario og Alina Engel, begge er erfarne ryttere som har redet hele deres liv – men dog med meget forskellige baggrunde alligevel. Kaario voksede op i Finland med en familie som ikke var hesteinteresserede. Hun brugte meget af tiden på lokale rideskoler, hvor hun kæmpede for at få lov at ride på andres heste. Hun fik dog til sidst sin egen hest, som hun delte med en anden rytter. Engel derimod voksede op på landet i Tyskland. Hun fik en pony som helt lille af hendes mor, som var en passioneret rytter. Begge grundlæggere har oplevet udfordringer ved at dele en hest med en anden, og arbejder derfor målrettet på at gøre det nemmere.