Equilink PRO Netværksmøde: Oplev Anne Stampe Olesen

14. Juni 2023 | 11:00-17:00
Hvornår? Onsdag d. 14. juni kl.11 til 17
Hvor? Danmarks nationale hestesportscenter Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet
Hvem kan deltage? Alle virksomheder indenfor hestebranchen. Medlemmer i Equilink PRO har fortrinsret og er automatisk tilmeldt, desuden er det muligt at købe en gæsteplads for dig, der gerne vil prøve netværket (begrænset antal).

Inklusiv for Equilink PRO medlemmer – tag din kollega med for 800 kr. ekskl. moms

GÆSTEPLADS: 1.600 kr ekskl. moms (muligt, hvis du ikke tidligere har været gæst til EquiLink netværks arrangement i 2022 el. 2023)

STRATEGIFOKUS:
EquiLinks helt store eksterne navn som indlægsholder i 2023 er Anne Stampe Olesen. Medlemmer og gæster kan glæde sig til et energifyldt og inspirerende indlæg, hvor hun bidrager med værdifuld inspiration, især i et år som på så mange måder bliver anderledes, og hvor mange virksomheder bliver udfordret på overlevelsesevnen.

Glæd dig til en netværksdag med strategisk fokus, udsyn og gode muligheder for udvidet networking. Du får et eksklusivt indlæg serveret af en af Danmarks absolutte top erhvervskvinder i 2023, som også ved rigtig meget om både strategi, ledelse, finansiering, netværk og heste!

“Det er ikke de store, som vinder over de små. Det er de hurtige, som vinder over de langsomme”

Anne Stampe Olesen

Kom med til netværksdag med strategisk fokus, afholdt i fantastiske og stemningsfyldte rammer på Vilhelmsborg

Dette arrangement er et fysisk netværksmøde i Equilink PRO, hvor både medlemmerne og dagens gæstedeltagere kan glæde sig til:

  • et energifyldt og inspirerende indlæg, med Anne Stampe Olesen
  • en dejlig netværksfrokost
  • at netværke og få sparring i mindre grupper

Dagen afholdes i de fantastiske og stemningsfyldte rammer Danmarks Nationale hestesportscenter Vilhelmsborg ved Århus, hvor der altid hersker en helt særlig atmosfære. Og så er der selvfølgelig afsat tid til at netværke, som bl.a. inkluderer afsat tid i små interne grupper med mulighed for både at give og få inspiration såvel som sparring på konkrete problemstillinger.

Praktisk information:
Netværksdagen starter med indlæg v/ Anne Stampe Olesen kl. 11.30 (ankomst og networking fra kl. 11) og vi runder af ca. kl.17. Invitation med program sendes ud til alle medlemmer af Equilink PRO ca. 1. maj.

Tilmelding

Netværksdagen er “all inclusive” for medlemmer i Equilink PRO. Desuden har vi åbnet op for et udvidet antal gæstepladser til 1.600 kr. ekskl. moms pr. person.

Baggrundsinfo om Anne Stampe Olesen

Anne Stampe Olesen er kendt som stifter og direktør i virksomheden Nordic Female Founders, fra TV som ny løvinde i Løvens Hule på DR, COO i Freeway koncernen og også kendt og anerkendt for sin store faglighed særligt inden for pre-seed investeringer, herunder pitch, finansieringsformer, værdiansættelser, due diligence mm.

Men Anne Stampe Olesen er også både rytter og hesteejer, og overbevist om, at hesteverden har været med til at forme hende som leder og chef, og at heste positivt har bidraget til hendes karriere. Og så er hun formand i Tougaard Rideklub ved Viborg.

Anne Stampe Olesen stiftede i november 2020 Nordic Female Founders sammen med Mia Wagner. Virksomheden arbejder gennem investeringer, netværk og udviklingsforløb for at gøre det lettere at være og at blive kvindelig iværksætter i Danmark.

Annes hjerte banker for iværksætteri, og forud for stiftelsen af Nordic Female Founders arbejdede hun i en årrække også med iværksætteri som kommerciel direktør og senere driftsdirektør i Freeway-koncernen. Her hjalp hun iværksættere i en lang række selskaber med at udvikle og vækste deres virksomheder, ligesom hun via sin store viden om strukturer og processer arbejdede målrettet med organisationsudviklingen i koncernen og dens investeringer.

Inden sin tid hos Freeway arbejdede hun i 8 år for Viborg Idrætsråd, hvor hun blandt andet udviklede koncepter.

Anne sidder i flere bestyrelser. Hun har en bachelor i sportsmanagement fra UCN og en master i proces- og forandringsledelse fra RUC.

Fotocredits og kildehenvisning: Wiegaarden, Nordic Female Founders , Onedesicion.dk og Malgretout.dk